Dagligdagen

En typisk dag på Solgården, af Thor Dahlstrøm 14 år

Jeg kommer med taxa til Solgården, hvor jeg herefter kommer ind og tager min jakke af og sætter min taske. Går ind og siger Hej til alle.... Søren bukker til mig, da han ved at jeg er kongen af Solgården, ha ha. Hvis der er godt vejr, går jeg ud og får mig noget frisk luft og ser hvad der sker rundt omkring.

Nogle gange rider pigerne og det kan jeg godt lide at kigge på.

Andre gange kører de voksne og drengene rundt på kineseren (Traktoren). Der skal jo kørers halm ud til dyrene. Forresten har vi 2 traktorer i alt.

Om sommeren kan drengene godt lide at tage en tur på en af vores Gokarts...Her er det også sjovt at kigge, når de kører rundt på Gokartbanen. Nogle gange bliver jeg sat i arbejde udendørs, med f.eks. at slæbe ting i værkstedet, for de herrer (Søren og Flemming) ... griner ...

Kl. 14.30 får vi eftermiddagskaffe ... Det kunne f.eks. være franskbrød med syltetøj og varm kakao ... uhmmm det elsker jeg ... Dette får vi tit om vinteren. Om sommeren får vi f.eks is eller koldskål. Nogle gange laver vi bål, og så får vi snobrød ...

Efter kaffe kører jeg og Flemming, engang imellem på Kineseren ... Det er rigtig sjovt ...

Jeg kan også godt lide at være inde, når det er ved at være sidst på eftermiddagen. Her får vi somme tider te, mens de andre spiller spil ... Her sidder jeg også og kigger på, da jeg ikke selv har lyst til at spille, men jeg synes det er rigtig hyggeligt at kigge på. Nogle gange kan jeg godt finde på at tage en slåskamp med Søren, for sjov. Han siger jeg er ved at være stærk ...

Nu er klokken ved at være 16.30 og her bliver jeg hentet i privatvogn.